Gucci
Gucci er netop adopteret og skal hjem til slutningen af April - tillykke til Gucci! Og Super mange tak til hans sponsorer, som gjorde det muligt at hjælpe ham videre!
Dækkede antal hoteldage pr. måned: 30,00
SPONSORER:
Karin Meldgaard Iben og Lars Nielsen Cathrine K Hansen Carl Erik Meier Karen Bomholt Rikke Poulsen

Gucci er blevet sådan en sød, dejlig og mest af alt en frisk hund! Han elsker at lege med en hunhund, Snowwhite en gadehund, som også bor i pleje hos Malgosia - han kan lege hele dagen lang, så alle andre er totalt forpustede. Han lader ikke til at kunne huske at han kom til skade og måtte ha' sit ene forben amputeret væk, og han har ingen kvaler med at mangle det - det ser ud som om at han aldrig har haft andet end 3 ben og han klarer sig til UG og lidt til. Nu hjælper det selvfølgelig på det at han er en let og adræt hund og er en rigtig sprinter.
Han ELSKER Malgosia overalt i verden, han hyler op af glæde når han ser hende og styrter hende i møde. De går ofte tur sammen og hvis ikke Malgosia lige har tid, så er det en af hendes søsters børn der gør det i stedet for. Malgosia var den der tog sig af ham og brugte mange timer med ham, da hans sår efter operationen ikke først ville hele, men med tålmodighed og god pleje kom det i orden. Vi tror aldrig at Gucci helt vil glemme sin redningsmor.
Han er en meget elskelig og yderst positiv hund, han drøner lige ind i folk og vil bare hilse på alt og alle.
Han kan finde på at knurre lidt af andre hanhunde, men det bliver aldrig til noget mere alvorligt end det. Men vi anbefaler dog alligevel, at han kommer til et hjem uden andre hanhunde.
husk hvis du er interesseret i at adoptere Gucci så kan du kontakte os via adoptionsformularen.





Flot hund ham Gucci :O)

Gucci i et kærligt velkomstkram med en fremmed der kom på besøg

Gucci i fuld gang med at "snakke"
12.04.08
Gucci har absolut ingen problemer med at mangle det ene forben, han styrter rundt som en anden atlet og leger og løber. Han nyder virkelig livet nu og er faldet godt til hos Malgosia, hans plejemor - men han vil formentlig blive flyttet til Ania, nu når Duffy's plads er ledig.
Vi håber selvfølgelig ikke at en frisk og rørig, men handicappet hund skal forhindre nogen i at forelske sig i ham. Han elsker børn og mennesker i det hele taget. Han er hund som giver sig 110% til dig, med det i forventning at du også giver ham lidt opmærksomhed, med lidt leg og aktivering. Han er en energisk og glad hund, som vil passe supergodt ind i de fleste danske hjem.
15.01.08 Gucci måtte have hele sit venstre forben fjernet pga af skader. Vi har set mange sager, hvor en hund får fjernet eller skadet sit ben så meget at de ikke kan bruge det, men hvor de altid finder en måde at klare sig alligevel. Vi stoler på at Gucci nok skal finde ud af det med kun 3 ben. Gucci har det efter omstændighederne godt - han er kommet i privat pleje hos dyrlæge Malgosia.


HASTER: Gucci kom med huj og hast til internatet i en slem tilstand. Han var blevet fundet i vejkanten med et skadet forben. Han har knubs her og der, så en påkørsel af en bil lyder meget sandsynligt. Ewa var straks på pletten og tog Gucci og Duffy med til klinikken, så de kunne få førstehjælp. Gucci er stadigvæk på klinikken, da hans ben muligvis er blevet amputeret, og skal altså have nogle dages fred og ro. Vi håber at finde midler til et plejeophold til ham, da vi ikke kan sende ham tilbage til internatet i en svækket tilstand.
Har du lyst til at hjælpe Gucci med et plejeophold så skriv til os på i@gadehunde.dk - du kan se hvordan det foregår øverst på siden.

 |