Jojo
Jojo er død. Han sov stille ind d. 16. maj liggende på sin plejers seng. Han var i trygge og kærlige hænder og han led ingen overlast. Ewalina, hans plejer. havde været ude og købe ind, hvor hun fandt ham inde på sin seng, han lignede en hund der bare lå og sov trygt og godt. Vi er naturligvis kede af at Jojo ikke nåede at opleve at have sin helt egen familie, men vi er glade for at vi nåede at tage kærligt hånd om ham, særligt imens hans syn var blevet dårligere. Jojo døde simpelthen af alderdom og der var nok ikke meget der kunne være gået anderledes, selvom han skulle have fået sig en ny familie. Tak til Hege for at sponsere hele hans ophold og for indsatsen, samt stort tak til Ewalina, som plejede ham og passede så godt på ham.
Jojo er i pleje hos Ewalina i Polen. Han har problemer med synet og han har stadig lidt svært ved at tilpasse sig sin delvis blindhed og navigere rundt i omgivelserne, hvilket også har gjort ham en smule ængstelig, nu da omgivelserne er nye. Men lærer han et nyt hjem og sin fremtidige ejer godt at kende, så vil han næsten kunne begå sig lige så godt som en seende hund. Hans nye ejer skal blot være meget opmærksom på dette og give ham den tålmodighed og ekstra omsorg han har brug for. Vi håber han vil finde sig et godt hjem inden længe! Se mere om ham under billederne.
Jojos plejeophold er sponseret af Hege Korsmo i norge, tusind tak til Hege for hendes flotte indsats!



Fødselsårstal: 2000
race: blanding
størrelse : lille
Jojo, som oprindeligt blev kaldt Pan Jajo på internatet, som betyder Hr. Kugle kom til i vinteren 2007. I begyndelsen var han usikker og virkede nedtrykt. De skulle senere finde ud af at han havde kræft i den ene testikel, hvorefter de straks fik ham sendt på klinikken til behandling. Efter operationen begyndte han at få det bedre og langsomt livede hans sind op. Idag er han en meget kær og imødekommende lille hund - og der er ikke tvivl om hvad han elsker - nemlig sin varme kurv og maden.
Jojo er nu i pleje og får god og tryg behandling.
Jojo er virkelig en dejlig hund, som er venlig og tillidsfuld mod alle og har aldrig i sin tid på internatet vist aggressivitet eller foranlediget andre alvorlige problemer.
Han har behov for et hjem, hvor der er roligt og fyldt med kærlighed til en lille fyr som ham.
Kunne du tænke dig at give ham livets gave i form af et superdejligt hjem? Så skriv endelig til os via adoptionsformularen !!
|