Mathilde
Mathilde skal pr 4. oktober i DANSK pleje - skulle du være interesseret i en adoption, så kan du møde Mathilde selv. Skriv til os via adoptionsformularen.




Sidste Nyt : 14.05.08
Mathilde har ændret sig meget i positiv retning. Førhen var hun temmelig ked og trist og sad helst i sin egen lille verden og lukkede helst det hele ude. Nu er hun en mere aktiv hund som holder af mennesker og at blive kælet med - endda så meget at hvis hun ser andre hunde i nærheden blive kælet med, så gør hun lidt, for hun vil jo også :O) Hun vil bestemt ikke dele sit hundehus med andre og vi kan vist godt sige at hun er en bestemt dame og vil ikke finde sig i hvad som helst - forstået på den måde, at hun er en venlig hund, men siger fra overfor hunde, der prøver på noget. Hun er blevet utrolig tillidsfuld og vil gerne lege og hilse på folk hun aldrig har mødt før. Hun er aktiv og vil gerne røre sig. Mathilde vil egne sig godt i et hjem, hvor der evt. godt kunne være en hanhund tilstede i forvejen - eller alene, men hun er god og tryg sammen med mennesker og vil hurtigt kunne indrette sig et nyt miljø.
Fødselsårstal: 2004
race: terrier/schnauzer blanding
Størrelse: mellem
Steriliseret
Mathilde kom til internatet i november 2007, vi kender ikke til hendes fortid eller baggrund, men det virker som om, at hun kommer fra et hjem - for hun fryser meget og ryster og dirrer hele tiden af kulden og virker ikke til at være vant til et udeliv.
Hun er en anelse forsigtig til at starte med, men når hun lige får set dig an med forsigtige snus, så er hun en yderst venlig og meget kælen hund. Hvis man kalder hende til sig kommer hun til dig med sænket hovede og krop og logrer helt vildt med halen. Hun er bare så sød og Ewa kan ikke stå for hende. Når man hyggesludrer og nusser med hende er hun helt væk af nydelse og hun kan ikke få nok.
Mathilde er ikke så god sammen med andre hunde, da hun trænger til ro. Men hun viser ingen tegn på aggressivitet eller underliggende traumer. Hun virker som en tidligere familiehund, som altså er kommet på afveje. Hun skal have tid til at tilpasse sig. Det kan være når hun engang har fået indordnet sig og føler sig tryg med det hele, at hun har overskud til at være i selskab med andre hunde, men lige nu anbefaler vi det ikke.
Skulle du være interesseret i at hjælpe Mathilde med et godt og blivende hjem er du velkommen til at skrive på adoption@gadehunde.dk - der vil ved henvendelse blive sendt et spørgeskema, som SKAL udfyldes før vi går videre i processen. Vi frabeder os useriøse henvendelser.
|