Zeus






sidste nyt
11.02.09
Zeus blev egentlig adopteret d. 9. februar af en ellers tilsyneladende sød familie, men det skulle vise sig at familien ikke kunne overskue at der skulle lidt træning til Zeus fordi han hopper op af folk af glæde - dette var altså nok til at de returnerede ham. Han skal nu tilbage på internatet - desværre.
Fødselsårstal: 2007
race: retriever/schæferblanding
køn : Han
størrelse : stor ( schæferstørrelse )
Zeus kom til internatet i sommerferien 2008. Ewa ved ikke hvem der kom med ham og hvorfor. Hun kan bare se at han som alle andre hunde ikke fortjener at bo på et internat. Han er en stor hund med meget energi. Det er hårdt for ham at skulle tilbringe så meget tid i et hundehus. Han er typen som har brug for et aktivt liv med masser af motion. Han kan godt med andre hunde, Ewa har ikke bemærket noget på deres gåture. Han kommer ud hver lørdag på en lang tur hvor han for lov til at løbe og lege, det elsker han og kontakten med mennesker er han også meget glad for. Han burde ikke adopteres af en ældre person da han er stærk og elsker at kramme så han har det med at hoppe op for at få et kram. Han egner sig til en aktiv familie med 'run' på. Han er lærenem og glad.
Zeus vil enormt gerne have dig som sin nye familie - er du lige noget for ham? Så skriv til os via ADOPTIONSFORMULAREN - så tager vi kontakt med dig. |