Malutka
Dejlige søde Malutka har endelig fundet sig et fast og trygt hjem - et hjem med en anden hund og en sød mor, som sikkert med tiden vil blive hendes et og alt.
Malutka boede på internatet et år før hun blev adopteret, hun trivedes bestemt ikke godt, hun var sårbar og havde ingen selvtillid overhovedet. Hun søgte desperat efter kontakt, hun havde sikkert tidligere i sit liv været familiehund, hvilket må være en hård omvæltning for en lille hund, som Malutka. Med lynhurtig hjælp fra flittige sponsorer fik vi hende pladseret i polsk pleje - her knyttede hun sig stærkt til hendes plejer, så kraftigt at det næsten blev for meget, for hun blev jaloux på både mand og børn. Malutka blev flyttet til en anden plejer og straks gik det bedre, her åbnede hun sig op og på en måde lod hun til at have fundet sig selv lidt bedre. Ikke at hun havde det slemt hos den anden plejer, men hun havde fra start af lukket sig selv af med kun sin første plejer som tryghedsbase. Kort efter plejeflytningen skulle det vise sig at en kvinde forelskede sig dybt i Malutka og kunne ikke gøre andet end at adoptere hende hurtigst muligt. Vi er utroligt lykkelige for at Malutka både fandt sig selv men også et nyt og trygt familieliv - mange gange tillykke til Malutka, vi er sikre på at hendes sponsorer herhjemme i danmark også er åndet lettede op på hendes vegne.

Hej mor!

Det ser ud som om hun smiler til os...

En glad og tryg Malutka med sin nye ven sovende op af sig :O)



Malutka da hun boede på internatet...
|