ALMA

Alma bor hos Maria stort tillykke til jer

Alma bliver passet i 17 dage

Jeg vil gerne fortælle lidt om, hvordan jeg havde det, da min mor var væk i lang tid - og 17 dage er laaang tid.

Hun havde fundet på, at jeg skulle passes af en ven, der imens boede i vores hus. Hun skulle afsted meget tidligt om morgenen - kl. 0430 - og inden hun blev hentet, blev jeg lokket på en luftetur, så jeg ikke var hjemme, når hun tog afsted. Jeg elsker lufteture, så det var ikke så svært at lokke mig med, men da vi kom hjem kunne jeg ikke forstå, hvor hun var. Jeg ledte i alle rum, men væk var hun.

Det var som nævnt tidligt om morgenen, og ham der skulle passe mig ville i seng igen, og at ligge i sengen er næsten lige så godt som lufteture, så det var jeg med på. Da vi stod op, blev der straks serveret morgenmad og jeg kunne konstatere, at de første ting jeg oplevede med hundepasseren var en luftetur, ligge i sengen - endda under dynen - og morgenmad. Det kunne være værre, så jeg besluttede at acceptere den nye tilstand. Jeg holdt mig dog hele tiden tæt på ham, så han ikke også forsvandt.

Tiden gik tåleligt. Regelmæssige lufteture - dog ikke så lange som med min mor, men til gengæld flere gange om dagen, - regelmæssige gode måltider, hvor jeg dog tog 2 kg på, og lov til at sove under dynen hver nat, men jeg vænnede mig aldrig til at blive i bilen, når han skulle i forretninger. Så blev jeg sur, og det fik han at vide, men han fortsatte alligevel med at gå i forretninger. Jeg skulle måske have nappet lidt i ham.

Han havde også en ide om, at vi skulle træne forskellige ting. Så han sagde "sit", "bliv" og "kommer snart" med jævne mellemrum, og da jeg havde fundet ud af, hvad det var han ville, gjorde jeg det - ihvertfald en gang i mellem - så blev han så glad, og når han blev glad, fik jeg en godbid, så vi trænede en gang i mellem.

Men endelig kom min mor hjem. De havde igen fundet på, at jeg skulle være på luftetur, når bilen kom, men jeg hørte hende med det samme og løb hen til hende og gav hende den helt store velkomst, så hun kunne se, at jeg havde savnet hende. Hun havde vist også savnet mig, så velkomsten varede meget længe.

Jeg er meget glad for, at hun er hjemme igen, og bare for at hun skal være klar over, at jeg ikke synes, at hun skal tage afsted fra mig i lang tid, bliver jeg meget tæt på hende hele tiden.

Og hundepasseren kunne bare tage hjem, han var ok, men min mor er han jo ikke.

kærlig hilsen

Alma