Bliv medlem HASTER-hunde ABC-Program Projekt nye hundehuse Opslagstavlen
Nyheder
Til forsiden

Gadehunde

Foreningen

Formål og mål

Bliv medlem

Adoption - Hvordan?

HASTER-hunde til adoption

Køb og støt

Hunde til adoption

Hunde som fik hjem

Hunde på vej hjem

Førstehjælp

ABC-Program

Projekt: Nye hundehuse

Mini internat

Billeder fra internatet

Videoklip fra internatet

Beretninger

Omtale

PR

Bannerplads

Sponsorer

Links

Kontakt

Olivers Petfood

PetDreams

Betaling

Tidligere arrangementer

Regnbuen

Tak til

 

Statistik

Online: 2
Besøg sidste døgn: 264
Online i 1681,97 dage.
Besøg i alt: 384580
Medlemmer : 490

 

Formålet - at give hunde i nød et bedre liv

Med egne øjne har vi set den rædselsfulde elendighed, som tusinder af hjemløse hunde og katte lever i hver eneste dag verden over. Med magtesløsheden gnavende i sig bliver man vidne til al den grusomhed, som de intetanende dyr bliver udsat for. F.eks er risikoen for at blive påkørt yderst høj og en skadet hund er ikke noget, der bliver taget særligt ilde op i Polen, især i storbyerne. En hund eller kats liv har ingen betydning og de bliver overladt til egen skæbne - om de så skal dø af sult, tørst, skader eller sygdomme.

Her er det så at Gadehunde træder til. Ved hjælp af sponsorpenge, donationer og personlige indsatser fra folk både i Danmark og i Polen kan vi gøre en lille smule forskel. Den forskel går ud på at hjælpe de hjemløse dyr ind på internaterne, for at yde dem den beskyttelse de mangler og give dem den mad de har brug for. Et internat er ikke et ønskeligt sted for hverken en hund eller kat , men dog bedre end de skånselsløse gader, hvor en brødkrumme eller en rådden grøntsag kan gøre det ud for et dagligt måltid.

I samarbejde med et internat, som ligger lige uden for Warszawa, og nogle friske søde piger kan vi gøre det vi brænder for; nemlig at give hundene et trygt hjem. Noget som nogen af dem aldrig har prøvet før - at opleve varmen og glæden ved at være en menneskefamilies bedste ven. Vi har selv givet nogle af disse hunde et hjem i vores egne private rammer - og den ubeskrivelige følelse det er at kunne skænke en sørgelig hund et godt liv med masser af kærlighed, og det at se at hunden forandrer sig og blomstrer op og ender med at give dig tifold igen af hengivenhed og trofasthed - den følelse er så eventyrlig og næsten guddommelig, at den sætter sig dybt inde i dit hjerte for resten af livet.

Udover at skaffe hjem til så mange hunde som muligt, så hjælper vi også hundene på internatet ved at give støtte til internatet og vejlede de folk, der kører det. F.eks indsamler vi alt fra tæpper til medicin og foder og sender det ned til Polen. Vi giver støtte til de hunde, der har hårdt brug for lægebehandling og vi hjælper med at få nyankomne hunde steriliserede, så vi kan begrænse antallet af hvalpe, der ellers ville vokse op i en lille krog af internatet og måske aldrig se andet end indersiden af tremmerne.

Målet - det vi alle håber på

Det endelige mål - vores største håb - er at der ikke fandtes nogen hjemløse dyr i det hele taget. At ingen måtte leve på et goldt internat og at alle de dyr der lever på menneskers betingelser har det godt og trygt.
Dette er vi stadig meget, meget langt fra, men med indsats, fornuftig indgangsvinkel og stærk vilje kan vi bane vejen for sådan et drømmescenarie og engang få det til at blive en realitet. Der skal oplyses om dyrenes situationer via kampagner og den Polske regering skal råbes an til at gøre noget mere konkret for dyrenes skyld.
For at starte et sted, går vi ud fra vores samarbejde med internatet. Forhåbentligt kan vi ved at hjælpe internatet også få muligheden for en dialog med kommunen eller staten og evt. få et samarbejde med andre dyrevelfærdsorganisationer i Polen. Samarbejdet med flere betyder alt, for alene kan vi ikke gøre ret meget. Med flere stemmer kan der rykkes grænser og med små skridt af gangen, kan vi opfylde vores største ønske.

Gør denne side til min startside
Hvordan kan jeg hjælpe?
Førstehjælp
Donering
Bannere

banner2