LISEK

Lisek kom til Danmark i Marts 2010.
Da jeg hentede ham i bilen, var jeg helt og adels forelsket i ham. han var gude smuk.
Jeg kunne slet ikke forstå hvorfor der ikke var nogen der ville ha ham...
Han var enorm bange da han så mig, og var nok ikke ligeså forelsket som mig...
Vi kørte hjem, og velkomsten fra min anden derhjemme var enorm. Lisek derimod ville bare gerne ligge på sofaen og finde ud af hvor han var havnet henne.
Men allerede dagen efter var han i fuld hopla, og det var næsten somom han vidste at han skulle først til at leve livet nu.
Han blev hurtig glad for Malou(min første hund), og malou enortm glad for Lisek.
De to er uadskellige nu, og har det bare så godt sammen. jeg ser dem kun hvis de skal spise, og nusses lidt, ellers er de altid ude i haven og farer rundt.
Selvføgelig har det ikke altid været lige nemt med at få en gadehund, bla skulle han lærer og spise ordenlig mad, han var ikke så god til at tygge, men det har han fået helt styr på nu.
Der er nogen ting han er lidt utryg ved, bla andre hunde og mænd. Det arbejder vi stadig med, men jeg ser fremskridt hele tiden. Han passer på mig og Malou med hele hans krop og sjæl. Han har jo endelig fået et godt sted og være, og jeg tror han frygter han bliver taget væk igen. Jeg skal bare blive ved med at bevise at ingen gør ham noget ondt, og han kan være helt tryg.
Jeg fortryder bestem ikke jeg har fået en polsk gadehund, det eneste jeg kunne fortryde, det er jeg ikke har gjort det noget før...
Lisek giver så meget kærlighed og så meget glæde, at det er mig en ubegribelig gåde, at ingen ville ha ham.