NUTKA
Nutka/Bailey bor hos Tina - Siw og Mai - stort tillykke til jer.
Så er det vist ved at være tid til en opdatering fra Nutka!
Det er nu 6 mdr. siden vi hentede Nutka i Rude, og vi kan kun sige tusind tak for verdens dejligste prinsesse
Det har selvfølgelig taget lidt tid for hende og finde ud af hvordan det hele foregår, men man må virkelig sige at hun er lærenem. Der er blevet spist lidt indbo/puder/ledninger/tøj osv……smiler….men det er småting, og nu ser det ud til at hun har fundet ud af hvad man må, og hvad der ikke er så populært.
Et lille babygitter blev sat i døren ind til stuen, for stuen var altså et mekka for gode hundetænder, når der ikke lige var nogen der kiggede J
Vi er nu nået så langt, at baby gitteret kun er for, når hun er alene hjemme, og det fungerer bare til UG. Om natten nyder hun at have adgang til stuen og dermed også brændeovnen, - og er der noget så dejligt, som at ligge foran den og stege?
Vi havde lidt opstarts problemer med vores kat ”Sorte”, men som det fremgår at billederne er alt nu idyl! Jeg tror faktisk at de kan li´hinanden og er glade for hinandens selskab!
Hun har lige fra dag 1 været meget glad for at bide i ting, tøj og mennesker! Hun elsker at kaste sig efter en af hendes mange bamser, og er hun ivrig, og der ikke lige er noget andet i nærheden, ja så bliver´det os hun lige bider i, - enten bukser, knæhaser, fingre osv. Hun er bare så utrolig legesyg og en rigtig bandit J Der er intet ondt skabt i hende, og hun har aldrig nogensinde knurret at nogen af os. Hun knurrer og ”snakker” med os i leg, og hun elsker det.
Der kommer mange unge mennesker i huset, og det tar´hun som en helt naturlighed, - jo flere jo bedre, for så har hun nogle at drille og bliver jo helt sikkert også nusset/kælet med.
Overnattende veninder i stuen er det helt store hit, for så er der fri adgang til dyner og puder.
Vi føler virkelig at hun hører til hos os, og båndet imellem os bliver kun stærkere og stærkere, - det er en fantastisk følelse, og vi er så taknemmelige for at vi ku´gi hende et godt og kærligt hjem.
Mange har sagt at Gadehunde er taknemmelige, og det kan jeg kun give dem ret i, - vi har virkelig fået alle tiders dejlige hund, som vi elsker overalt på jorden.
Vi går mange lange ture med hende, og har de sidste par måneder følt at hun virkelig ved hvor hun hører til. Vi slipper hende ofte løs på vores ture, uden at hun stikker af. En dejlig følelse, når hun lige kommer tilbage for at få en godbid og så løber af sted igen. Dejligt for både hende og os .
Vi har for nylig snakket om herhjemme, hvor dejlig en hund Bailey er, og hvor mange 1000 gange hun til fulde har indfriet vores forventninger til det at få en hund i huset. Vi ku´slet ikke ha´drømt om at få så dejlig en hund, som vi har i dag, - hun er alles yndling og gir´os alt den kærlighed hun overhovedet kan komme af sted med
Hundeknus fra Bailey, Tina, Siw og Mai











NUTKA
Vi har nu haft Nutka i 3 uger, og hun er bare så utrolig dejlig.
Da vi så hende første gang i rude, må vi nok indrømme at hun var en del mindre end vi havde forventet. Men det er absolut kun en fordel, og hun er bare vores lille guldklump.
Hun var lidt bange da vi modtog hende i Rude, men hvem pokker ville ikke være det!
Allerede i bilen hjem, livede hun op, og der blev uddelt kys til alle. Legesyg var hun også og helt klar med på lidt ballade!
Der er jo altid mange nye ting, og for Nutka var det hendes eget spejlbillede der optog hende meget.
Det var hende en gåde, hvor hun blev af hvis hun gik ”om bagved” spejlet, - hun var rigtig bange, men har nu overvundet sin frygt.
Hun har spist et par puder og et enkelt IKEA blad, men alt i alt er hun bare så dygtig, og har været renlig fra første dag.
Hun elsker at lege med naboens hund, og det er super dejligt at have en legekammerat så tæt på.
Vi er under tilvænning til vores kat, og det går nogenlunde, når bare Sorte (katten) ligger stille i en stol eller lignende: De ser lige hinanden an.
Vi er startet til hundetræning, - har været af sted 2 gange, og hun er bare så dygtig. Allerhelst ville hun lege med de andre hele tiden, men det bliver så udnyttet i frikvarteret, når alle hunde slippes løs.
Nutka er den helt rigtige hund for vores lille familie, og jo mere snak og nusseri hun kan fremtrylle jo bedre. Hun er en rigtig lille kælepot og alles yndling.
Vi er så utrolig glade for at kunne gi´hende et godt og kærligt hjem, og vi skal nok passe godt på hende.
Mvh Tina, Siw og Mai





|