Kumpel
Kumpel er TILSKUDS-hund, hvor det meste af hans adoptionsgebyr er dækket ind af sponsorer - se mere her.
Se mere info om Kumpel efter billederne.

07.10.09
Dejlige Kumpel har for nyligt skiftet boks da den hund han stod sammen med blev adopteret. Kumpel er en aktiv og hurtig hund der godt kan lide og lege, han ville være en god hund for den aktive familie. Han kan godt være lidt dominerende overfor andre hanhunde. Kumpel er lydhør når man kalder og er glad for mennesker.Vi krydser fingre for at nogen vil adoptere Kumpel snart så han kommer væk fra internatet.
18.06.09
Kumpel er en lille hund med et stort og dejligt hjerte. Lige i starten af kontakt kan han virke en smule forsigtig, men der skal ikke meget overtalelse til hvorefter han er klar til både kæl og leg og hygge. Kumpel har en hel del energi i sig og det gør at det er ekstra synd for ham at bo i en boks. Kumpel bor sammen med Lulu, som han tager sig meget af - han er blevet en slags beskyttende storebror for hende - selvom hun klarer sig ganske fint selv.
Kumpel har været på vores liste siden maj 2007.
Kumpel er absolut klar til adoption og skulle du sidde med et ønske om at skænke ham et kærligt hjem, da kan du skrive til os via Adoptionsformularen - hvorefter vi tager kontakten op med dig.


Se en lille video af skønne Kumpel







14.05.08 :
Kumpel har fået lagt lidt af genertheden på hylden og har vist sig at være en livsglad og godmodig hund, når man giver ham sit selskab. Han er legesyg og har fin energi. Et godt hjem for ham ville være et, hvor man gerne vil gi' ham luft under vingerne, med god plads og gode ture i naturen, med lidt træning og leg.
Hans kontakt med mennesker er blevet så meget anderledes end den var for bare 6 måneder siden. Han er åben og vil gerne snakke og kæle. Vi ved endnu ikke om han kan sammen med andre hanhunde - men hunhunde går han fint sammen med.
Fødselsårstal: 2004 Race: schæfer/retrieverblanding Højde: 43 cm
Kumpel er en ikke ret stor vovse men med et stort varmt hjerte. Han var i starten en lidt ængstelig hund som er bange for hurtige bevægelser, men dette var blot fordi han ikke har oplevet så meget tryghed. Idag er han mere åben og imødekommende og vil meget gerne tage imod nus og kæl. Kumpel er en smadder sød hund, der kan blive en rigtig god familiehund. Finder han en dag lykken, så vil han være din ven for livet.
Hjælp Kumpel – kontakt os via Adoptionsformularen
|