Kiko
På en typisk trist og kold dag i starten af Januar 2007 kom et par schæferblandinger, en han og drægtig hun til internatet. Vi kendte ikke deres fortid, men det var ret åbenlyst at de var forældrene til de kommende hvalpe. De var begge i fysisk dårlig stand, og internatet sørgede for at de modtog op til flere behandlinger af dyrlægen, men det virkede desværre ikke.
 Chigo og Nanna i deres lille trækasse - her er de begge syge
De fik begge et navn, hannen kaldte vi for Chigo og hunnen for Nanna. I mellemtiden fødte Nanna så 10 hvalpe, så dejlige men meget svage var de. Internatet måtte følge deres politik og fik dyrlægen til at aflive 9 af de svageste og lod Nanna beholde den stærkeste hvalp. Det er almindelig kotyme på internatet at de gør sådan, for de kan simpelthen ikke huse så mange hunde, hvis drægtige hunner skal have lov til at beholde alle hvalpene.
 Nanna og hendes hvalp Kiko
Lille Kiko var altså kommet til verden, som den eneste overlevende af sin søskendeflok og med to syge forældre. Nu var tiden inde til at gøre en ekstra indsats for den lille hundefamilie, for ellers ville de miste livet på en meget kedelig måde og i forfærdelige kolde omgivelser. De ville ikke kunne klare sig - hele to voksne hunde og en hvalp - i en enkelt trækasse placeret i et hundebur. Forholdene var dårlige og de hidtidige dyrlægebehandlinger gjorde ingen forskel for deres helbred. Altså skulle der en helt anden form for hjælp til.
 Kiko ikke ret gammel og allerede syg af en svampesygdom i huden
Vi fik sat hele hundefamilien på som Hasterhunde, samt under førstehjælp. Det skabte mange reaktioner fra folk og hjælpen til deres behandlinger kom løbende ind. Vi ventede selvfølgelig ikke på at pengene først kom ind, så hundene fik hjælp med det samme på dyrehospitalet og der blev taget prøver af deres blod, pels og hud, så de kunne finde ud af, hvad de led sådan af. For nu var lille Kiko også blevet syg og skrøbelig. Han var meget udmattet og dyrlægerne kunne ikke love at han ville overleve. Alle vi herhjemme krydsede fingre, tæer og arme for den lille hvalp. Vi var meget bekymrede og vi kneb da også et par tårer, da vi så billederne af de syge hunde.
 Nanna og Chigo - hundeøjne der råber om hjælp
Efter alle undersøgelserne blev det lille trekløver placeret i pleje hos Aga, som senere også tog en anden syg schæfer i pleje. Prøverne viste at de alle led af en grim svampesygdom i huden, Mycosis.
Hos Aga fik de gratis dyrlægehjælp, men alle medikamenterne måtte vi stadigvæk betale for, samt for deres plejeophold med mad og fulde omsorg.
Lidt efter lidt fik det lille trekløver det bedre, behandlingerne virkede og Kikos kræfter kom igen. Kikos far, Chigo, kom hurtigt til hægterne, imens Nanna hans mor var en smule langsommere til at hele op.
Efter 3-4 måneder i pleje og med intensive behandlinger kunne Chigo og Kiko konstateres raske og inden længe havde Chigo fundet et hjem hos et ældre ægtepar med dejlig hus og have til.
Nanna blev endelig rask og kunne nu nyde sin fyrrige og livsglade søn, som boltrede rundt både indendøre og udenfor i haven hos Plejemor Aga. Nanna er stadigvæk i pleje hos Aga, og hun venter blot på at hun en skønne dag bliver adopteret af en sød og god familie.
 En smuk og kær Nanna - hun er stadigvæk til adoption
Kiko charmerede sig ind på Plejemor Aga's far, som bare ikke kunne stå for den efterhånden stærke og flotte hvalp, som han var blevet og ikke mange dage gik der fra forelskelsen til den endelige beslutning om at adoptere ham.
Idag bor han sammen med en anden dejlig hund, som han trives godt med. De har en kæmpe have at lege i og næsten fra første færd hoppede Kiko i den lille sø, som haven også indeholder. Aga's far opdagede snart hvilken vandhund han var og da han følte at Kiko's navn hørte til en lille spinkel fyr og ikke til en vandglad kraftkarl begyndte han at kalde ham for Admiral - det beskrev ham så godt synes han, stærk, flot, alphahan med vandtendenser :)
Kiko/Admiral fører et luksus hundeliv idag - han har vundet stærkt ind på livet må man sige og hvor han dog fortjener det. Han havde næsten alle odds imod sig som hvalp, men kæmpede bravt imens menneskehænder tog sig af ham. Vi takker Aga's far for at tage ham til sig og vi takker Aga for en flot 7 måneder lang kamp for ham og hans forældre og vi takker alle de dejlige og trofaste sponsorer, som hjalp til med udgifterne og ikke mindst for deres tro på, at de kunne komme sig og dermed gav dem chancen for at få livet tilbage.
|
