Niuf - nu Emma
Herlige Niuf kom hjem til Jette i Kalundborg, hvor hun idag har det rigtigt godt.
Niuf går under navnet Emma og er fortsat en dejlig kælepotte, som hun også var det da hun boede på internatet - dog kan hun have sine tidspunkter, hvor hun bare lige skal have lidt ro for sig selv.
Hun er meget opmærksom på alting når de er ude at gå tur, siger Jette - hun er ved at være vænnet til køretøjer og fasaner, men skulle hun få øje på en hare eller et rådyr, så kan hun ikke styre sin nysgerrighed og Jette må derfor holde ekstra godt fat i snoren.
Hun trækker en del, men hertil har vi foreslået Gentle-linen, som er et superredskab til trækkende hunde, den gør med blid teknik lige det den skal og uden at påføre smerte - og dermed er der IKKE behov for sådan noget som kvæler - eller pighalsbånd - det skal siges at det bruger Jette heller ikke og påtænker at anskaffe sig en Gentle-line.
Indenfor er hun glad for at ligge på det store tæppe i stuen, så hun er tæt på Jette og så moar kan nå hende for klap og kæl. Hun er også begyndt at pjatte og fjolle lidt, så af natur lader hun til at være en glas hund, som gerne vil lege og være aktiv. Bolden er interessant nogle gange, men hun skal først til at lære og lege.
Hos Jette bor de tæt på skov og strand, og i øjeblikket trænes der i at køre i bil til de kan komme nye steder hen.Hun er rigtig nysgerrig og elsker når der er nye lugte og ting.
De er rigtig glade for hende og hun har det så fint i sit nye liv, tillykke til dig, EMMA








|