Susi
Oktober hentede vi Lusia i Køge. Hun kunne ikke falde til hos den familie
der havde fået hende hjem marts 2008.
Familien valgte at lade Lusia få et nyt hjem.
Lusia kom hjem til Bente i Rude, som ikke et øjeblik var i tvivl om at hun
skulle blive. Lusia blev til Susi, Smilende Susi, for næste dag, kunne man
høre ,hvor glad hun var. Susi var lykkelig for sit nye hjem. Her var der i
forvejen 4 andre hunde, der iblandt Balder (Remek) og Felizia (Fela).
Idag er hun højt elsket og alle er vilde med Susi.
Susi sover på sin egen pude i sengen. Hun elsker at blive nusset. Hele
dagen går med at lege med de andre hunde, ja der er kommet yderligere 2
legekammerater til, Trunde (Coco) og Lise (Lisa).
Der er hundelem i køkkendøren, så hundene bestemmer selv, om de vil være i
haven eller indendøre.
Når Susi går tur, har hun frakke på, hun fryser let. Tænk hvor hun har
frosset på internatet.
Bente er lykkelig for Susi, hende ville hun ikke undvære for guld. Susi er
familiens højt elskede prinsesse.







|