Bobo

Dejlige Bobo som nu hedder Otto var så heldig at blive adopteret af to søde mennesker i København. Anne-Katrine og Morten er rigtig glade for ham - se her hvad de selv skriver om ham :

08.05.10

Lige en hilsen fra Otto-bobo og hans flok. Det går rigtigt godt med ham, han har mange "venner" i parkerne på Nørrebro. Dog mest menneske-venner, da han ikke er særligt interesseret i at lege med andre hunde - så hellere menneskerne! Han er blevet rigtig glad for offentlig transport, og en dag han gik uden snor, var han lige ved at springe på en bus selv. Heldigvis fik jeg ham til mig igen.

Han er meget bevist om, at det er mig der er "førehunden" og han kan faktisk gå uden snor overalt. Han kan efterhånden en del kommandoer og er rigtig god til at lytte ... for det meste. Vi har bestilt en Ladcykel, så vi kan tage ham med på eventyr. Så de næste billeder I får af ham er nok hvor han sidder i cyklen! Som vi håber, at han vil bryde sig om - men på den anden side, det er jo også en form for offentlig transport. Bare billigere for os.

Hilsen Anne-Katrine, Morthen og Otto.

"Det går rigtigt fint med ham, han er så stolt hver gang han klarer trapperne. Han bryder sig stadig ikke om underboens hund Max. Men Max er også en lille vild hanhund, så jeg tror, at det er derfor Otto "brummer" når han ser ham. Max´s ejer Pelle er han til gengæld meget glad for, og vi kan ikke gå forbi hans dør uden lige at tjekke om den er åben. For Pelle giver altid klap og godbider, så det er jo værd at tjekke.

Han er en rigtig sjov hund. Igår så han sit eget spejlbillede i en glasdør - og han blev ved med at gø af den grimme hund. Den gik jo heller ikke væk - den stod jo bare og gøede tilbage :-). Når vi går tidligt om morgenen, så er han ret god til at gå uden snor. Vi øver inde på Assistens Kirkegården, for der er der mur rundt om med få udgange. Han kommer for det meste når man kalder, det afhænger dog stadig af, om der er egern i nærheden - for så er de altså mere interessante. Han er ikke vildt interesseret i andre hunde, men de andre hundejere er ret interesserede i ham, specielt når de hører hans historie. Men han kan dog godt hilse på, men så ikke mere - vi skal jo videre og udforske. Han er i går blevet meget mere opmærksom på at tisse sit territorie af. Jeg tror at det er fordi han er faldet bedre til. Samtidigt er han også begyndt at ville lege - det kommer ligeså stille. Der er mange børn der gerne vil hilse, og det er helt fint med Otto.

I starten fulgte han mig overalt. Men nu er han blevet god til at ligge i den andet rum mens jeg sidder i køkkenet. Så længe han kan høre mig, er det fint med ham. Vi har øvet lidt alene-hjemme træning med ham. Han bryder sig ikke om det. Men jeg tror, at det kommer med tiden. Han skal jo lige lære, at vi faktisk kommer tilbage. Han elsker at være hjemme. Han bliver lige glad hver gang vi kommer hjem. Så jeg tror, at han føler sig rigtig tryg i lejligheden - men stadig er lidt i tvivl om vi nu kommer hjem hver gang vi går ud, men det er nok meget naturligt, når man har flyttet så meget som han har.
 
Det var alt for nu,
endnu en gang tak for jeres hjælp og støtte."