Wika - nu Vilma

Søde dejlige Wika, som nu hedder Vilma har fået det supergodt hos Lone og Erik. Vilma var oprindeligt taget hjem i dansk pleje fra december og ca. efter et halvt år blev hun flyttet til en ny plejefamilie, nemlig Lone og Erik. KOrt tid efter hun var flyttet ind fik vi et sødt brev om hvor dejlig de syntes Vilma er og de behøvede ikke engang at spørge om de måtte adoptere hende, for selvfølgelig passede hun perfekt ind hos dem og vi håbede da også på at hun måske kunne finde sin fremtidige familie i Lone og Erik og kattene.

Stort tillykke til Wika - nu Vilma og naturligvis også et stort og varmt tillykke til Lone og Erik, som har været så behjælpsomme og søde hele vejen igennem.
Og tak til Thomas og Trine for at have hende i pleje i det halve år.

31.10.2009

Vilma er godt tilfreds med at være molbo! Al den strand alle de bakker og al den skov. Og det går så godt med Vilma! Jeg elsker den hund! Hun er så sød og så god og så nem! Jeg har da aldrig kendt magen. Jeg skal bare kalde en gang, så kommer Vilma susende. Faktisk har flere rost mig for min nok så velafrettede hund, og jeg har selvfølgelig måttet indrømme, at æren ikke er min, men udelukkende Vilmas egen, og at hun i øvrigt ikke er afrettet, men bare meget sød. Der har dog på det allerseneste været enkelte situationer, hvor hun har fundet sin indre terrier frem, og den selektive hørelse blev slået til. Og det siger jeg med stor glæde of tilfredshed, for i de situationer var det som om Vilma vidste, at man godt kan være lidt autonom og alligevel regne med loyalitet og kærlighed fra sit menneske. 
Det med den indre terrier gælder i øvrigt i flere henseender, Vilma er en stor musefænger og Mols´ musebefolkning er blevet tyndet ud siden Vilma har været på egnen, der ryger vel i
gennemsnit 1 ½ mus om dagen. Hun er også en kæmpe kælepot både på tur og derhjemme får man altså bare nogle gange behov for en krammer.
Og så har hun også en rigtig fræk side! Hun elsker at lave sjov med mig. Hun kan f.eks. finde på at snuppe et lagen fra mig som jeg lige skal til at lægge sammen, eller at "hjælpe" med at tage sko på og binde snørebånd, når vi skal ud. Hun er rigtig dygtig til at kommunikere med os på sin egen søde, lille måde. Hun "dutter" med næsen på snoren, når hun gerne vil ud, dutter med næsen på guf-skabet, når hun synes, hun trænger til lidt godt, dutter med næsen på mors skulder om morgenen for at bede mig om at stå op - men først når hun er sikker på, at jeg er vågen. Hale er der jo desværre ikke meget af, men hun logrer alligevel lystigt løs med den lille stump for enden af rygraden, og alt hvad hun ellers ønsker at sige, bliver kommunikeret med de fantastiske, udtryksfulde ører og de kønne øjne. Erik er nok stadig Ham Den Anden. I starten var misserne skræmmende, synes Vilma og derfor skulle de kanøfles, bare lidt, så man kunne føle sig ovenpå. Men så vendte bøtten pludselig og en dag, mens vi stadig boede på Fyn, sprang naboens Fox Terrier, Vaks efter gamle Lula.- Dét skulle han ikke have gjort! Vilma lod ham hvert fald forstå, at det var en stor fejl! Misserne er en del af Vilmas flok og den er hellig - nemlig.
Som alle andre er Vilma en sammensat person, for selvom hun har tendens til at blive nervøs, når fremmede mennesker kommer lidt for tæt på, så er hun noget af det modigste, når det gælder nye steder og at prøve nye ting, dog altid med et øje på mor. Dermed er hun enormt nem og sjov at have med på tur og vil i det hele taget gerne opleve nye sager.  

Så altså alt i alt: Tusind tak til Gadehunde for vores Vilma, hun er skøn og dejlig, og vi føler os meget heldige. 

Hej - mit navn er Vilma...aaahh ude at gå tur!!

Kan vi så få mindre snak og mere kæl tak...

Pottetyv - med spindelvæv på næsen

Nus og kæl er godt synes Vilma

Min nye mor, Lone er så skøn at bruge som pudedyne når man skal sove..zzzz..