Gucci
Efterskrift:
Gucci er blevet en rigtig springbadut og klarer sig helt utroligt flot med kun 3 ben. Han bor fortsat i pleje på Malgosias Pension og hører under Hasterhunde.
15.01.08: Gucci efter operation. De måtte fjerne hele hans venstre forben. Det er altid sværere når det er forbenene, men Gucci ser slank og let ud, så han skal nok få vænnet sig til det i en fart. Gucci er i god og tryg pleje i Dyrlæge Malgosias private hjem.


Intro
Gucci blev bragt skadet til internatet, imens Ewa var der. Hun tog straks affære og fik Gucci med til klinikken så behandling straks kunne igangsættes. Det vides ikke hvad Gucci har været udsat for, men en del af kødsåret på benet, ser gammelt ud, så de regner med at den nederste del må amputeres. Det er virkeligt sørgeligt for så dejlig en hund. Men de fleste hunde forstår hurtigt at bevæge sig med kun 3 ben.
Vi har ikke så meget beskrivelse p.t. på gucci, men vi skal nok få mere på senere hen. Gucci er sat på under hasterhunde, da vi ikke kan lade ham komme tilbage på internatet i den tilstand. Derfor søger vi både hjælp til opholdet på klinikken og behandlingerne og også til et plejeophold. Se under hasterhunde for hvordan du kan hjælpe.
Vil du hjælpe med dyrlægeudgifterne, så kan du indsætte et beløb på Gadehundes konto: 9224 2241262076 - husk at skrive Førstehjælp, og dit navn ved overførslen.


|