Et evigt tak fra Polen
Polen Teamet med Ewa i spidsen vil gerne på foranledning af hele teamet, folkene på internatet og alle hundene sende os danskere en hjertelig tak for al den hjælp vi bibringer dem. Det er meget værdsat alt det indsamlede der kommer ned, specielt foderet, tæpperne, linier og halsbånd og sengene er et hit, men tyggebenene er også et helt sikkert hit for de 4-benede venner. Ewa og Beata har skrevet en personlig hilsen og tak til alle os der hjælper og som giver en hånd med om det så er i form af penge, donation af ting og sager eller fysisk hjælp - alt er lige værdsat og de er bare så dybt taknemmelige - læs selv deres brev :
"På vejene af os alle samt 700 hunde som bor på internatet takker vi jer af hele vores hjerter. Donationerne som er kommet til Polen er vidunderlige. I er nogle kærlige mennesker ...Pga. Jer har hundene noget at glæde sig over.
Vi er i chok over mængden af ting vi har modtaget og det skal ikke være en hemmelighed at flere af os fældede en tåre. Vi delte ud af tingene til hundene og sagde til dem hvor heldige de er at gadehunde.dk har fundet os.
Vi takker også alle dem som har adopteret en af vores hunde - I er nogle skønne mennesker med store hjerter. I redder hunde som hos os ikke har nogen chance for at få et hjem. Der er desværre mange hjemmeløse hunde i Polen. Flere af de hunde vi får ind kommer aldrig ud igen. Takke være jer har meget ændret sig. Vi takker endnu engang for at i har åbnet jeres hjerter. Og til alle vovserne som er kommet til Danmark - ønsker vi al held og lykke fremover. Vi husker dem alle sammen og de vil altid være i vores hjerter.
Til gadehunde.dk og jer alle sammen - Mange kys og kram !!!!
Vi vil ikke tænke tanken om hvordan tingene havde været hvis det ikke var for jer."
Beata & Ewa
|